Kastrup Rotary Klub arrangerer Ønsketræ hos DHL i samarbejde med Mødrehjælpen
 
Det er ikke alle børn, der juleaften får en masse gaver.
 
Derfor har Kastrup Rotary Klub igen i år, sammen med Mødrehjælen, gennemført Projekt Ønsketræ hos DHL
 
De børn og unge, der modtager gaverne, er virkelig nogen, som fortjener lidt ekstra opmærksomhed.
 
I år blev der doneret 57 julegaver fra DHL's medarbejdere. 
 
”Jule-ønsketræet er blevet en tradition, og det er noget jeg er både utrolig glad og stolt over. Alle får mulighed for at skabe lidt juleglæde ved familier som ikke har det nemt, og gør vores globale ”GoHelp” program meget nærværende.  Tak til Kastrup Rotary for det gode samarbejde.” - Gitte Lejbach, Managing Director at DHL Global Forwarding Denmark.
 
I praksis foregår projektet ved at der bliver opstillet et juletræ hos DHL i Kastrup og Vejle og så indkalder DHL medarbejderne en hyggelig stund med lidt kaffe og kage, og så kan medarbejderne vælge hvem de ønsker at give en gave. Det er medarbejderne selv, der betaler og køber gaverne.
 
Det er 3. år vi gennemfører projektet hos DHL, og antallet af ønsker som DHL's medarbejdere køber gaver til, er steget gennem årene.